top of page

OM OS

ITF Taekwon-Do København er for alle, store som små. Vi har fokus på, at alle skal have det sjovt, mens vi træner. Du kan komme præcis, som du er, og vi har medlemmer i alle aldre, former og på alle niveauer. Vi har børnehold (miniorer) fra 8-12 år, juniorhold (aspiranter) fra 10-14 år og voksenhold 15+. 

 

Vores mission er igennem trygge rammer og et hyggeligt miljø at sikre personlig udvikling af vores medlemmer, så de bliver rustet til at skabe en bedre verden. Uanset hold, er vores fokus derfor er altid at:

 

Skabe tryghed

Vi arbejder altid på at have en støttende kultur, hvor vi hjælper hinanden, ingen er bedre end andre, og der er plads til os alle.

​

Sikre høj kvalitet i træningen

På alle børne- og ungdomshold er der tilknyttet en række hjælpetrænere, så vi er sikre på, at der er tid til fokus på det enkelte barn. Vi uddanner desuden løbende vores trænere og hjælpeinstruktører, så de har gode pædagogiske værktøjer, så de er i stand til at håndtere konflikter eller børn med særlige behov.

​

Styrke sammenholdet

Træningen består af en kombination af teknik, kamp og leg. Og især det sidste er med til at skabe et sammenhold, da der også er plads til at grine sammen. Derudover holder vi julefrokost og sommerfest for medlemmer over 18 år, og vi har fælles juleafslutning for alle medlemmer.

​

Opnå personlig og sportslig udvikling af den enkelte

Hos os handler det ikke om at være den bedste af alle, men at være den bedste udgave af sig selv. Derfor stiller vi ikke de samme krav til alle medlemmer, men udvikler den enkelte både sportsligt og personligt udfra hvor modne de er, hvor smidige de er, hvor stærke de er o.s.v.

 

 

Vi glæder os til at møde dig! 

bottom of page